Blog Single

27 jun

Naturgas – det mest miljøvenlige fossile brændstof

Fossile brændstoffer er nærmest et skældsord, når samtaleemnet falder på klima, miljø og grøn omstilling. De fossile brændstoffer er nemlig de største syndere, når det kommer til forurening, og derfor er det også her, at fokus ligger, når der tales om grøn omstilling.

De fleste kan blive enige om, at fossile brændstoffer er skidt for klimaet. Når det er sagt, er det dog vigtigt at påpege, at nogle fossile brændstoffer er større klimasyndere end andre. Og det er interessant i de tilfælde, hvor man af den ene eller anden årsag ikke har mulighed for at skifte fra et fossilt brændstof til grøn energi, men derimod fra en fossil brændstofkilde til en anden. Kan man skifte fra en mere forurenende energikilde til en mindre forurenende, er det bestemt også værd at tage med i kampen for klimaet.

Naturgas forurener mindre end andre fossile brændstoffer

Når vi taler om naturgas, er det vigtigt at påpege, at naturgas – på trods af sit lidt ”grønne” navn – stadig er et fossilt brændstof, der forurener. Når det alligevel kan være interessant at skifte til naturgas, er det fordi, at naturgas forurener væsentligt mindre end andre fossile brændstoffer såsom olie og kul. CO2-udledningen halveres ved at skifte fra olie eller kul til naturgas, og samtidig efterlader naturgas ikke noget spildprodukt i form af aske eller støv. I situationer, hvor det ikke er muligt at erstatte olie eller kul med vedvarende energi, kan det dermed være en fordel for klimaet at skifte til naturgas, hvis dette er muligt.

Hvad bruges naturgas til – og hvor meget bruges der?

Naturgas anvendes i dag primært til opvarmning af bolig og vand samt til gaskomfurer, men kan i princippet bruges til alt fra at køle fødevarer i et gaskøleskab til tørring af tøj i en naturgastørretumbler. Et nyere dansk parcelhus af gennemsnitlig størrelse vil typisk have et naturgasforbrug på omkring 1.500-2.000 kubikmeter om året.

Fremtiden for naturgas

Ser vi på Danmarks samlede forbrug af naturgas, har det været faldende over de sidste 10 år, om end der kun er tale om et relativt moderat fald sammenlignet med den store klimasynder olie. Årsagen hertil skal formentlig findes i, at en del af det kraftigt faldende olieforbrug netop skyldes et skift til naturgas. Så længe olieforbruget stadig er en hæmsko for klimamålene, må vi derfor kunne forvente, at naturgas vil spille en aktiv rolle i energiforbruget i en rum tid endnu.

Related Posts

Leave A Comment