Blog Single

27 jun

Hjælp klimaet – skift de gamle el-apparater ud

Hvis vi skal nå de ambitiøse klimamål, som regeringen har vedtaget, kræver det, at alle hjælper til. Det er klart, at vi som enkeltpersoner ikke har mulighed for at ændre noget i det store billede, men hjælper alle i det omfang, de kan, betyder det faktisk en væsentlig forskel for klimaet. Mange bække små, gør en stor å, som man siger.

Ud med de gamle el-apparater

Et områder, hvor man både hurtigt og nemt kan gøre en forskel, er at se nærmere på husstandens el-apparater. Her er køkkenet et godt sted at starte – rummet er fuld af el-apparater, og nogle af dem har måske efterhånden en del år på bagen.

Udfordringen med de gamle el-apparater er, at de ofte bruger langt mere strøm sammenlignet med nyere modeller. Det gælder selvfølgelig i særdeleshed for større apparater såsom fryseren, køleskabet og komfuret, men også mange mindre el-apparater kan der være stor forskel på. Det kan f.eks. være kaffemaskinen eller smoothie blenderen – tager du et kig på en nutidig smoothie blender test, vil du ofte opdage, at nye modeller bruger langt mindre strøm sammenlignet med ældre modeller. Og nok så vigtigt gælder det ikke blot smoothie blenderen, men alle el-apparater – også i resten af hjemmet.

Mange el-apparater kan skiftes ud

Begynder du først at tælle sammen, hvor mange el-apparater du har både i køkkenet, men også i resten af hjemmet og i garagen og haveskuret, løber det hurtigt op i mange forskellige apparater. Fælles for dem alle er, at de bruger energi – og fælles for dem alle er også, at de ældre modeller formentligt bruger mere energi end tilsvarende apparater gør i dag. Der er derfor god mulighed for at skifte ud i mange af de el-apparater, du ejer.

Kig efter energimærket

For nemmere at kunne gennemskue energiforbruget på forskellige el-apparater, har EU lavet en energimærkning, der gør det nemmere at gennemskue hvor meget energi, forskellige apparater bruger. Energimærkningen går fra A+++ til D, og her anbefales det som udgangspunkt altid at vælge apparater med energimærkning A eller højere.

Fordelen ved at vælge et apparat med høj energimærkning er ikke blot, at forbruget af strøm – og dermed klimaaftrykket – er lavere for det pågældende apparat. Samtidig er der også penge at spare for dig, og skifter du flere apparater ud på en gang, vil du kunne spare op til flere tusinde kroner om året på din energiregning samtidig med, at du gør noget godt for miljøet. Og hvem har ikke lyst til det?

Related Posts

Leave A Comment