Solceller i taget frem for på taget

De fleste danskere har set solceller på et tag. Færre har set solceller i et tag. Forskellen er ikke kosmetisk alene, og den har betydning for både prisen, levetiden og hvornår det overhovedet giver mening at gå i gang.

Tre måder at få solceller på huset

Når man beder om tilbud på solceller, får man som regel det samme forslag: paneler monteret på et skinnesystem oven på det eksisterende tag. Det er den hurtigste og billigste løsning, og for mange huse er det også den rigtige. Men der findes to andre veje, og de bliver sjældent nævnt af sig selv.

1. Paneler på skinner

Panelerne skrues fast på et stativ, der er boret ned i tagkonstruktionen gennem den eksisterende tagbelægning. Anlægget rager nogle centimeter op og kaster skygge på taget. Det er den løsning, langt de fleste tilbud handler om.

2. Nedsænket anlæg

Her fjernes tagbelægningen på det stykke, panelerne skal ligge, og panelerne sænkes ned i tagfladen, så de flugter med taget. Systemet, der oftest bruges i Danmark, hedder GSE in-roof. Resultatet ligner et mørkt felt i taget frem for en kasse ovenpå. Det kan lægges både på et nyt tag og på et eksisterende tag, hvis taget ellers er sundt.

3. Integreret solcelletag

Den mest vidtgående løsning. Her er solcellerne selve tagbelægningen. Det gamle tag tages af, og der lægges et nyt, hvor cellerne er bygget ind i tagfladen. Man får altså et helt nyt, vandtæt tag og et solcelleanlæg i den samme entreprise.

Hvornår giver de dyrere løsninger mening?

Her er svaret mere kontant, end man skulle tro: når taget alligevel skal skiftes.

Regnestykket ændrer sig fuldstændigt af den ene omstændighed. Skal du bruge 350.000 kroner på et nyt tag i år eller om to år, så er tagudgiften der i forvejen. Så handler beslutningen ikke længere om, hvorvidt du vil betale ekstra for at få solcellerne ned i taget, men om hvad merprisen er oven i noget, du skulle af med alligevel. Og du slipper for at betale et stillads to gange, for at have håndværkere på taget to gange, og for at bore huller i en tagbelægning, du lige har betalt for.

Er dit tag omvendt fem år gammelt og i god stand, er der sjældent noget økonomisk argument for at rive det af. Så er et nedsænket anlæg på det eksisterende tag som regel den fornuftige mellemvej, hvis man går op i, hvordan huset ser ud.

Holder det lige så længe?

Det er det spørgsmål, folk stiller oftest, og det er berettiget. Et tag skal helst holde i årtier, og man vil nødig lægge en teknologi ind i det, der ikke gør.

På de systemer, vi arbejder med, ligger produktgarantien på op til 25 år og effektgarantien på 25 til 30 år. Effektgarantien er den vigtigste af de to: den siger, hvor stor en del af den oprindelige ydelse anlægget mindst skal levere efter det antal år. Panelerne er testet mod hagl, sne og kraftig vind, og den forventede levetid ligger på 25 til 30 år og mere. Til sammenligning holder et tegltag væsentligt længere, mens et tagpaptag typisk ligger i samme størrelsesorden som anlægget.

Et solcelletag løfter i øvrigt energimærket på huset. Hvor meget det slår igennem på salgsprisen, er individuelt, og det skal man ikke regne som en garanteret gevinst.

Hvad koster det?

Vi har bevidst ikke en prisliste. Det lyder som en undvigelse, men grunden er reel: to huse på samme vej, med det samme antal kvadratmeter tag, kan ende med tilbud, der ligger langt fra hinanden, uden at nogen bliver snydt.

Seks ting flytter beløbet mere end noget andet:

• Tagets areal og form. Kviste, skotrender, valm og mange gennemføringer koster arbejdstid, som et rent sadeltag ikke gør.
• Tagets tilstand. Skal undertaget skiftes, eller er der råd i spærene, er det et tagarbejde, før det bliver et solcelleprojekt.
• Hvilken løsning. Et integreret tag er en tagudskiftning og koster derefter. Et nedsænket anlæg i det tag, du har, ligger et andet sted.
• Anlæggets størrelse. Hvor mange kWp du har brug for, følger dit forbrug, ikke hvor meget der kan være på taget. Elbil og varmepumpe trækker det op.
• Adgang til taget. Stillads, kranplads og afstand til vej betyder mere, end folk regner med, især på smalle villaveje.
• Batteri eller ej. Et hjemmebatteri kan hæve dit egetforbrug mærkbart, men det giver kun mening for nogle.

Derfor måler vi op, før vi giver et tal. Det tager en til to timer, det er gratis, og man er ikke bundet til noget bagefter. Til gengæld er det, man får, en fast totalpris og ikke et estimat, med den forventede årsproduktion, garantierne, tidspunktet for arbejdet og betalingsbetingelserne skrevet frem. Så kan man sammenligne det med andre tilbud på et reelt grundlag.

Hvad du bør spørge om, uanset hvem du beder om tilbud

• Er prisen en fast totalpris, eller er der forbehold for tagets tilstand?
• Hvad står der i effektgarantien, og hvem dækker den, hvis leverandøren lukker?
• Hvem har ansvaret for tætheden, hvis taget begynder at lække omkring anlægget?
• Hvor stor en del af produktionen forventer I, at jeg selv bruger?
• Hvad koster det at tage anlægget ned igen, hvis taget skal om om ti år?

Det sidste spørgsmål er værd at stille højt. Det er præcis den udgift, man undgår ved at lægge anlægget ned i taget frem for oven på det, og det er sjældent regnet med i et almindeligt tilbud.

Skrevet af Compara A/S, som rådgiver boligejere om tagprojekter og udfører integrerede solcelletage og nedsænkede GSE-anlæg i hele landet. Du kan læse mere om de to løsninger og se billeder fra udførte projekter på solcelletag.dk.