Danmark er et land, hvor det blæser meget over et helt år. Det er dermed også et land, som er bygget til at skabe og leve af vindenergi. Det blæser dog ikke med en vindstyrke, som er så voldsom, at vi oplever naturkatastrofer eller skader pga. vejrforholdene. Derfor er det også ideelt at benytte sig af vindenergi, når man bor i et land, som er bygget til netop denne ressource.
Vindenergi er ikke en ny ressource, da man flere tusinde år tilbage har arbejdet med vindenergi i form af sejlbåde m.m. Vind er egentlig et udtryk for luft i bevægelse. Gennem en vindmølle kan du udnytte denne blæst ved at omdanne den til en energiressource, kaldet vindenergi. Vindenergi er en de mest udbredte former for vedvarende energi i Danmark. Det er også en af de energiformer, som er en af de mest konkurrencedygtige til forskel fra andre energiformer. Det kan blandt andet skyldes, at vindmøller både kan give energi onshore, når de stilles på land, og også offshore når de er på havet. Når du ser en havvindmølle på vandet, er den ikke til gene for landbruget, og den er samtidig i stand til at producere elektricitet til 1000 husstande hvert år.
Siden 1970’erne har Danmark opstillet vindmøller rundt omkring i hele landet. I dag er Danmark en af de førende lande i verden, når det kommer til udvikling, produktion og opstilling af vindmøller. Faktisk kommer en tredjedel af den samlede danske elproduktion fra vindmøller. I og med at man har konstateret, at vindmøller er så konkurrencedygtig en energiressource og samtidig den billigste måde at udvide elproduktionen på, kan det være realistisk at Danmark i 2050 er uafhængig af fossile brændstoffer, og dermed bliver 100 % selvforsynende med vindenergi.
Vindenergi er et redskab til at begrænse de klimaændringer, som den globale opvarmning fører med sig, da vindmøllerne har en afgørende betydning for, at vi kan omlægge den energi, vi i dag får gennem fossile brændstoffer. Fossile brændstoffer som i dag er kul, olie, og naturgas.
Da vindmøller er med til at nedjustere Danmarks forbrug af fossile brændstoffer, kan der spares penge på import af blandt andet kul. Samtidigt er opstilling af vindmøller på land klart den billigste måde at udvide elproduktionen på.
Ja, du kan sagtens få tilskudsordning, hvis du er interesseret i at investere i din egen vindmølle eller støtte op omkring vindenergi. Opstillingen af landvindmøller er noget, vi støtter i Danmark, da det er den foretrukne energiressource og den billigste metode for at udvide elproduktionen. Du kan derfor her læse om dine muligheder for pristillæg og tilskudsordninger ved opstilling af en landvindmølle. Havvindmøller bliver støttet med en fast afregningspris på elproduktionen efter udbud fra staten.
Prisen på en vindmølle kan variere alt efter, om du ønsker at opstille den på land eller vand. Derudover betyder vindmøllens størrelse og den ønskede generator til vindmøllen meget i forhold til prisen. Priserne er desuden afhængig af udbud og efterspørgsel, dermed er følgende kun et estimat af en ca. pris. Som udgangspunkt koster det ca. 10.000 kr. pr. ekstra meter, du ønsker, tårnet skal være.
Den mest anvendte og typiske vindmølle kører på en 1000 kilowatt generator. Du kan dog sagtens gå med en 600 kilowatt maskine, som også kan være fordelagtig til prisen. En arbejdshest på 1000 kilowatt har typisk en tårnhøjde på 60 og 80 meter. Du kan derfor forvente, at den gennemsnitlige pris ligger på 7000 kr. pr kilowatt. Det er dog varierende.
Uanset om du ønsker at investere i en andel af en vindmølle eller din helt egen vindmølle, kan det være nødvendigt at kigge på forskellige finansieringsmuligheder. Her kan det være en fordel at overveje, om du ønsker en vindmølle til eget forbrug, eller om du ønsker at installere en større generator, som gør det muligt for dig at sælge dit overskydende vindenergi. Der findes i dag en række banker og finansieringsselskaber, som netop støtter dette.