Geotermi er en af de mest populære vedvarende energiformer. Geotermisk energi bliver udvundet fra jordens indre. Det er ikke alle steder på jorden, hvor du har adgang til varme jordlag, hvorfor der kun opereres i områder, hvor det er let adgang til varme jordlag, som har en høj geotermisk aktivitet. Jo længere og dybere du graver mod undergrundens jordlag, desto mere vil du opleve, at temperaturen stiger. Det skyldes, at den varme vi har i jordens indre kerne begynder at strømme mod jordens overflade. Det er netop denne varme, som bliver udnyttet ved geotermisk energi. Desto tættere vi kan komme på jordens kerne, jo varmere energikilder vil vi derfor også kunne hente. Geotermisk energi bygger på, at undergrunden ca. stiger med 2-3 °C, for hver 100 meter man kommer ned. Her mener man, at jordens indre kerne har en temperatur på ca. 5.000 °C. Såfremt vi ikke benytter os af denne energiressource, som er tilgængelig for alle lande i verden, vil denne energi blot gå tabt.

Et geotermisk anlæg kan producere store mængder varme ved et lavt forbrug af elektricitet. Det er netop grunden til, at man i dag bruger geotermiske anlæg til at distribuere fjernvarme til de danske husstande. I praksis foregår det ved, at man pumper varmt vand op til overfladen gennem en boring. Her trækkes varmen ud ved hjælp af varmevekslere, som nedkøler det varme vand, ved at der kører et rør med noget koldt vand. Det betyder, at vandet går fra at være 73 grader til at blive almindeligt varmt vand mellem 15-20 grader. Når vandet fra jorden så er nedkølet, bliver det sendt ned igen, så det kan blive varmet op. Et geotermisk anlæg er dermed en effektiv og vedvarende metode, til at producere varme og energi på, da der er store mængder af energi fra undergrunden.

Der er i dag mindst 24 lande rundt i hele verden, som benytter sig af geotermisk energi til produktion af elektricitet. Det er særligt noget, som bruges meget i Island, USA, Tyrkiet, Japan, Italien og New Zealand. I Kenya produceres halvdelen af landets elproduktion ved hjælp af geotermiske anlæg. Vi ser en stigende tendens i brugen af geotermisk energi. Hvert år stiger produktionen af geotermisk energi med 5 % på verdensplan. I Danmark benytter vi os også af geotermisk energi – primært i Thisted og København. Her bliver der typisk lavet 1-2,5 km dybe boringer, hvor man pumper varmt vand fra.

Geotermisk energi er både en meget miljø- og klimavenlig måde at producere elektricitet eller varme på. Da det er en ressource, som vi har let tilgængelig og i utrolig store mængder, er geotermisk energi også en af de mest populære vedvarende energikilder. Der er dog et lille “men”. I det enkelte geotermiske anlæg vil der efter en periode på 25-30 år ske det, at temperaturen i undergrunden vil blive påvirket af produktionsbrønden. Det betyder, at anlægget fortsat kan producere energi og varme – dog vil den effektivitet, som anlægget normalt vil levere dvale med tiden. Det vil dog ikke betyde at denne boring er spildt og ikke kan bruges igen, da temperaturen med tiden igen vil stige, når man stopper med produktionen. For at undergrunden ved den pågældende boring opnår sin oprindelige temperatur igen, vil der kunne gå 5-6.000 år.

Vi har som sagt to steder i Danmark, hvor vi har geotermiske anlæg. Det ene finder man på Amager, som blev sat i drift i 2005. Det andet anlæg som var det første anlæg i Danmark blev etableret i Thisted tilbage i 1984. Der er naturligvis flere gode steder rundt i Danmark, hvor vi kan lave boringer for at producere geotermisk energi. Grunden til det er, at vi holder til tæt på Island, som er det land, der har de bedste vilkår for geotermisk energi.

Nej, geotermisk energi og jordvarme er to forskellige ting. Den geotermiske energi henter vi fra jordens undergrund, hvorimod jordvarme er den energi, du henter fra jordens øverste lag. Ved jordvarme skal du ikke grave flere km ned i dybden, for at hente varmen. Du kan blandt andet læse mere om jordvarme.