Bølgeenergi – fremtidens energikilde? Størstedelen af verdenen er ved at være enige om, at fossile brændstoffer en dag må erstattes af vedvarende energikilder. Dette er både for at skåne miljøet, men også for at benytte os af de naturlige ressourcer vi har i uanede mængder. Jorden består i dag af 70 % vand, hvorfor det kan være en fordel af arbejde med havet som en vedvarende energikilde. Havet er et af de elementer, som bærer på ekstreme kræfter, som man i dag kan bruge til at udvinde energi på. Særligt når det blæser, bliver der dannet enorme mængder af energi gennem bølgerne på havet. Disse bølger kan blandt andet udnyttes ved hjælp af bølgekraftværker, som kan være tekniske og svære at bygge. Værkerne er svære at bygge mest fordi, at de ikke må være for tunge og dyre, men samtidig være i stand til at producere elektricitet i store mængder.
Som udgangspunkt har de fleste lande adgang til vand eller havet på den ene eller anden måde. Havet er i stand til at holde tonstunge skibe oppe, og bryde tykke dæmninger, så det er klart en naturressource vi kan arbejde med, når det kommer til energi. Bølgernes energi kan dog være meget varierende alt efter, hvor du befinder dig i verden. Der er naturligvis forskel på, om du ønsker at indsamle energi fra Hawaii eller Cuba kontra Grenaa eller Hornbæk i Danmark. Desto længere du kommer ud i havet, jo flere bølger og mere energi kan du opfange. I Danmark er du nødt til at komme godt ud i havet, så det bliver dybt nok til at kunne fange de bølger, som der er mest energi i. Vi er i Danmark kun på forsøgsstadiet med hensyn til udnyttelse af bølgeenergi. Vi har derfor et par anlæg ved blandt andet Nissum, Bredning og i Hanstholm på Jylland.
Det er en igangværende proces at opfinde det bedst mulige og mest effektive bølgekraftanlæg, som er i stand til at udnytte den energi, vi har i vores have rundt i verden. Der er endnu ikke et anlæg, som kan udnytte energien 100 %, hvorfor man stadig er på forsøgsstadiet mange steder ift. denne energiform. Indtil videre opererer man primært i fire forskellige typer af bølgekraftanlæg:
– Svingende vandsøjler
– Flydesystemer
– Møllesystemer
– Opskylningssystemer
Der er i dag to modeller i “kravlegård”, for at teste bølgekraftanlæggenes effekt, når der skal indsamles energi på de danske have omkring Nissum Bredning. Den største udfordring er om disse to forsøgsanlæg, nemlig Wave Star og Wave Dragon, kan stå ude på det åbne hav hele året rundt i forhold til bølgernes store udsving.
Wave Star er en af de to danske forsøg på bølgekraftanlæg, som kan udvinde bølgernes energi på det danske havvand. Selve anlægget består af tre vinger, som alle er udstyret med en række flydere. Disse flydere har til funktion at holde anlægget oppe over vand, og følge bølgernes bevægelser, så det holder sig stabilt i takt med de store udsving. I midten af de tre vinger sidder der en generator. Generatoren indsamler den energi, som bliver skabt i forbindelse med bølgerne omkring anlægget.
Wave Star er i alt 24 meter langt, og er i dag blot et testforsøg på den egentlige model, som skal være 10 gange større.
Wave Dragon som i dag også bliver kaldt Bølgedragten virker ved, at man har et bassin i havet, som ligger ret højt over vandet. Vandet bliver skyllet ind i dette bassin, hvorefter det løber ned gennem en rampe, som føres forbi en turbine. Ved af den energi som skabes fra vandstrømmen dannes der elektricitet og energi.
Bølgedragten er bygget til at kunne placeres på en havdybde på ca. 20 meter. Dette er blot en forsøgsmodel, hvor det oprindelige anlæg vil veje omkring 18.000 tons og have en bredde, som svarer til ca. to fodboldbaner.
I Danmark har blandt andet Dong Energy A/S indgået et samarbejde med disse to anlægsstationer med henblik på, at udvikle på stationerne, så der kan skabes bølgeenergi. Årsagen til samarbejdet skyldes, at man tror på at samarbejdet mellem vindmøller og bølgeenergi kan kombineres, da begge vedvarende energikilder blandt andet kan placeres offshore. I 2012 indgik Wave Star og Dong Energi A/S et samarbejde om at kombinere havvindmøller sammen med forsøgsmodellen Wave Star.
En anden metode hvorpå man kan benytte havet som energikilde er tidevandskraft – læs mere om dette emne her!