Forurening

Vores jord kan betragtes som ét stort økosystem, hvor havene, naturen, jorden og luften påvirkes af de måder, vi som mennesker bruger Jorden på.

Forurening af Jorden

Vores jord kan betragtes som ét stort økosystem, hvor havene, naturen, jorden og luften påvirkes af de måder, vi som mennesker bruger Jorden på. Europa Kommissionen beskriver i en af deres artikler, hvordan specielt afbrænding af fossile brændstoffer, og fældning af regnskovene og gødning er med til at påvirke vores klima. Netop afbrænding er med til at udlede store mængder af CO2, som påvirker Jordens temperatur og den globale opvarmning. Klimaet påvirkes altså især af den forurening, som mennesker påfører Jorden.

Forurening er et tema, som har delt vandene lande og statsledere imellem. Vandene bliver delt ift. opfattelsen af, hvor slem forurening egentlig er for klimaet. Hvem skal bære ansvaret? Og i hvor stort et omfang vil miljøindsatser gøre en forskel?
Vi har gennem de seneste år haft klimatopmøder, hvor emnet har være alvorligt diskuteret blandt alle landets ledere. De er alle kommet med både deres holdninger og input til, hvordan vi sammen kan gøre Jorden til et bedre sted for vores efterkommere.

jordvarme

Hvilke typer af forurening findes der?

Når man snakker om forurening, er der flere forskellige typer af forurening. Fælles for dem alle er, at det omkringliggende miljø skades, hvad end det er vandmiljøet, luften, jorden eller de mennesker, dyr og planter, som lever der.

Luftforurening:

En af de store kilder til luftforurening er specielt afbrænding af fossile brændstoffer fra industrien og køretøjer.

Vandforurening:

Vandforurening kan både være i form af plastik, affald, landbrugsaktiviteter eller olieudslip.

Jordforurening:

Vi sprøjter og gøder vores jord løbende for at kunne skabe grobund for et optimalt landbrug. Det har den konsekvens, at gødningen er med til at forurene vores jord.

Et renere miljø:

Hos Gør Danmark Grønnere har vi en mission om, at Danmark kan og skal gøres grønnere gennem brug af vedvarende energikilder.

Luftforurening:

CO2 er med til at bidrage til den globale opvarmning

En af de store kilder til luftforurening er specielt afbrænding af fossile brændstoffer fra industrien og køretøjer. De partikler som luften forurenes med kommer bl.a. ned i vores lunger når vi trækker vejret. Desuden så påvirker forureningen også iltbalancen i søer og åer negativt.

Når forurening udleder CO2, så er det med til at bidrage til den globale opvarmning og klimaforandringer på globalt plan. Den globale opvarmning er netop et af de fokuspunkter, som finder sted i EU netop nu. Man kigger bl.a. konstant på, hvilke forbedringer og justeringer der kan foretages, for at mindske vores nuværende CO2-udledning. Det er blandt her, der bliver kigget på alternative løsninger i form at vedvarende energikilder, som blandt andet vandkraft, vindenergi og solenergi, som vi alle har adgang til i uanede mængder. Et andet tiltag ift. at vi kan mindske vores CO2-udledning er blandt andet ved at bruge elbiler. I bybilledet ser man efterhånden flere og flere elbiler. Det stigende antal elbiler er også et tegn på, at det er lykkedes med budskabet om et miljøvenligt produkt. Der er skabt et produkt, som er venligt for miljøet og velfungerende for både den enkelte person og kernefamilien.

Vandforurening:

Årligt smides der 300 millioner tons plastik ud i naturen

Når enten grundvandet eller dele af verdenshavene forurenes, får det store konsekvenser for de dyr og planter, som lever i det, men også for os mennesker. Vand er grundlæggende en essentiel ressource for både, mennesker, dyr og planter, og forurening kan både føre til sygdomme og at visse dyrearter langsomt udryddes. Vandforurening kan både være i form af plastik, affald, landbrugsaktiviteter eller olieudslip. Forureningen opstår, når der sker enten biologiske, kemiske eller fysiske ændringer i vandets kvalitet. Det kan både ske ved det affald vi ikke får afleveret til sortering, eller i form af væsker, som ikke hører til i vores grundvand.

Når det kommer til plastaffald i havene, så skylles der årligt 1.000 tons plastik op på den danske vesterhavskyst. På verdensplan er udfordringen med plastaffald utrolig omdiskuteret. Årligt smides der 300 millioner tons plastik ud i naturen, og meget af denne plastik ender i vores verdenshave. Da plastik ikke nedbrydes let, flyder der lige nu 5 milliader stykker plastik rundt. En af løsningerne på denne udfordring er bl.a., at der er anlagt en ”kæmpe støvsuger” i Stillehavet. Støvsugeren er med til at indfange den plastik, som driver rundt.

Jordforurening:

Gødning er med til at forurene jorden

Vi sprøjter og gøder vores jord løbende for at kunne skabe grobund for et optimalt landbrug. Det har dog desværre den konsekvens, at gødningen også er med til at forurene vores jord. Dermed er der også en del af forureningen, som kommer i vores fødevarer og grundvand. For at sikre at du får et sundt og rent drikkevand, arbejdes der konstant på at udvikle filtre, vandanlæg og andet udstyr til de anlægsmaskiner, som netop renser grundvandet, forinden det kommer ud som drikkevand af din hane derhjemme. Herudover er der naturligvis lavet en jordforureningslov. Jordforureningsloven er til både for at beskytte befolkningen, men også for at der er kontrollerede rammer for den skade der følger med en jordforurening, når jorden gødes i det danske landbrug. Jordforureningsloven er til for at forhindre og forebygge de skadelige virkninger fra den jordforurening, som kan påvirke naturen, miljøet og menneskets sundhed.

Hvad kan der gøres for skabe et renere miljø?

Hos Gør Danmark Grønnere har vi en mission om, at Danmark kan og skal gøres grønnere gennem brug af vedvarende energikilder. Ikke nok med at vedvarende energikilder ikke ophører, så belaster det heller ikke klimaet. Hos Gør Danmark Grønnere mener vi, at en positiv påvirkning på klimaet starter hos den enkelte. Europa Kommissionen har også anerkendt, hvor vigtig klimaindsatser er fra alle verdens lande, og helt ned i alle samfundsniveauer.

Ved at omlægge de energikilder, som den enkelte husstand og samfundet bruger, kan man selv tage miljøvenlige initiativer, for at beskytte vores Jord. Udover at vedvarende energikilder er miljøvenlige, så er de også med til at give en stabil og robust energiforsyning. Som et ekstra plus vil der i de fleste udskiftninger også være en økonomisk gevinst at hente for den enkelte husstand. Dette skyldes både at staten støtter op omkring et sundere og bedre miljø, men dels fordi det er billigere at producere energi, gennem de ressourcer vi har til rådighed på Jorden. Nogle af de mest gængse og populære vedvarende energikilder vi opererer med i Danmark er solenergi og vindenergi. Ved at bruge disse energikilder gør man samtidig en stor forskel ift. at realisere målet om, at Danmark i 2050 bliver 100 % selvforsynende med elektricitet og varme.

Hvad kan den enkelte husstand gøre for at mindske forurening?

Som boligejer kan man foretage en række initiativer, som gør ens bolig mere miljøvenlig.
Hvis man opvarmer sin bolig med enten el, gas eller olie, er der flere mere miljøvenlige løsninger. Miljøvenlige alternativer er f.eks. et jordvarmeanlæg, en varmepumpe, solvarme eller en bedre og mere effektiv isolering i hjemmet. Både jordvarme, solvarme og en varmepumpe er alle løsninger, som er CO2 venlige. Miljøet belastes altså ikke på samme måde, som når der bruges fossile brændsler. Desuden så skal alle løsninger betragtes som investeringer, som tjener sig ind i form af besparelser på opvarmning af ens hjem.